Om München

München er Tysklands tredjestørste by med 1,27 mio. indbyggere, efter Berlin og Hamburg. München ligger nær den tysk-østrigske grænse, på begge sider af floden Isar. Udover det strækker München sig også ned til alpeforlandet, og er hovedstad for den tyske delstat Bayern.

München er en af Tysklands økonomisk mest betydningsfulde byer. Efter Frankfurt am Main, er München Tysklands vigtigste finansby. Det er en medieby med film- og tvproduktion, og med ca. 250 forlag, som producerer omkring 11.000 bogtitler om året, hvilket gør München til verdens næstvigtigste forlagsby efter New York. Den årlige Oktoberfest, også kaldet “Wiesn” tiltrækker mange gæster (over 6 mio. årligt). I 1972 var München vært for De Olympiske Lege.

Udover sin betydning som generelt servicecentrum, har München en førende rolle i industrisektoren, med flere store internationale hovedsæder i byen. Af nævneværdige er der bl.a. BMW, Siemens, MAN Diesel m.m.

Bybillede

Længdeaksen i den oprindelig ovalt anlagte by findes i dag som en del af Kaufinger Straße. I 1300-t. udvidedes byen, og de eksisterende byporte, Karlstor, Sendlinger Tor og Isartor, stammer fra denne periode. Byen fik et omfang svarende til vore dages Altstadt, og dette bevarede den frem til 1795, da fæstningen sløjfedes. I løbet af 1600- og 1700-t. forsvandt meget af middelalderbebyggelsen og erstattedes af statelige barokbygninger. I 1800-t. udvidedes byen mod nord og øst med et område med retvinklet gadenet og mange klassicistiske bygninger. 1801-50 steg indbyggertallet fra 49.000 til 89.000, og i 1900 nåede byen den halve million indbyggere. Under 2. Verdenskrig ødelagdes størstedelen af de ældre bydele, men de er siden blevet genopbygget, stort set som de så ud før ødelæggelserne.

Byens økonomiske vækst har ført til en stor rumlig ekspansion. En forøget efterspørgsel på boliger har resulteret i meget høje boligpriser og i en øget bosætning i forstæderne. I centrum findes en meget stor del af arbejdspladserne i servicesektoren, men kun en meget lille del af boligerne. Det har betydet, at mere end 1/3 af de ansatte i München er indpendlere, og mere end 1/4 af disse har over 40 km til arbejde. Industrierne har især slået sig ned i byens nordlige og nordøstlige udkant.

Infrastruktur

Mere end 28 mio. passagerer benytter årlig lufthavnen München II nær forstaden Freising ca. 25 km NØ for centrum. Byen er trafikalt velforsynet med bl.a. en ny rangerbanegård og en ny containerterminal, hvilket er medvirkende til, at München er en stærk konkurrent til de øvrige tyske byer. Byen er knudepunkt for fjerntog og motorveje, og en ydre motorringvej betjener den tunge fjerntrafik, mens en indre kanaliserer biltrafikken og muliggør, at den gamle bydel kan friholdes som fodgængerzone. Nærtrafikken betjenes af tog og undergrundsbane. Den første undergrundsbane blev bygget til OL i 1972; nettet er siden udbygget og sambygget med S-baner til et af Europas bedste bybanesystemer.

Annonce:
Munich Loves YOU!
GRATIS INTROPAKKE

For at byde alle nye “Münchnere” velkommen til Tysklands skønneste by, tilbyder “Ny-I-München” en GRATIS Intropakke!

Med i den GRATIS Intropakke følger en hel dag med en af vores konsulenter, hvor vi hjælper dig godt igang.

Intropakken indeholder:

- Indmeldelse i tysk folkeregister (Kreisverwaltungsreferat)

- Oprettelse af lønkonto

- Kort introduktion til livet i München – Vigtige regler, begivenheder, normer osv.

- Praktisk kort med oversigt og Münchens U-/S-Bahn-net

- Besvarelse af evt. sørgsmål